Spiritus

Rom
Jeg er helt vild med Rom og mit udvalg af disse gyldne dråber spænder bredt men med fokus på produkter fra Caribien. Rom er idag nået langt ud over kanten på glasset med cola og nydes rent som vi kender det fra Whisky og Cognac.

Jeg har altid mulighed for at byde på en lille smagsprøve – så du selv kan opleve disse herligheder der gemmer sig i glasset. Jeg er selvfølgelig behjælpelige med at skaffe specieller flasker hjem såfremt du har specifikke ønsker.

Cognac, Armagnac og Calvados
Cognac kan kun komme fra distriktet af samme navn beliggende i Frankrig. Klarere kan det ikke siges. Mit udvalg af Cognac spænder over 3 vidt forskellige producenter.

Armagnac minder meget om Cognac men kommer fra et lille område i den helt sydlige del af Frankrig. Forskellen på Cognac og Armagnac ligger i destilleringsprocessen og lagringstiden.

Calvados kommer fra den nordlige del af Frankrig og er på samme måde som Cognac og Armagnac et beskyttet navn. Calvados fremstilles på æbler, hvor grundproduktet i de to andre er vin/druer.

Whisky
Mængden af whsikymærker er enorm. Jeg har valgt at fokusere på et bredt udvalgt fra de 5 skotske hovedområde, med vægt på Speyside. Udover de skotske har jeg også irske, amerikanske (bourbon), svenske og japanske whiskyer på hylden.

Da jeg ikke kan have alt på hylden står jeg selvfølgelig til rådighed såfremt du mangler en bestemt flaske.

Kontakt os venligst og jeg vil prøve at hjælpe flasken frem til dig.

Gin

Gin er kommet tilbage for at blive!

Gin er oprindeligt en hollandsk brændevin, som man i det 16. århundrede brugte til at helbrede sårede soldater.

Der findes flere typer af gin, men fælles for alle er at de er tilsat enebær. De fleste gintyper har desuden mange andre ingredienser af krydderurter og bær, som betegnes som botanicals.

Desuden kan man tilsætte forskellige garnishes (pynt/smagsgivere) til sin gin, som er med til at understøtte den/de vigtigste botanicals, og derved fremhæve smagen.

Sidst, men ikke mindst, så vær omhyggelig med hvilken tonic du vælger til din gin, her har jeg også et spændende og varieret udvalg.